Viser opslag med etiketten maltsirup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maltsirup. Vis alle opslag

tirsdag den 17. april 2012

Spelt durumbrød med byggryn

Jeg har ikke tidligere bagt med byg, men vil nu prøve at gøre mig nogle erfaringer med det :) Starter forsigtigt ud med valsede byggryn kombineret med noget mel, som jeg ved giver et godt brød.


1 dl. lys surdej
2 tsk. maltsirup
8 dl. vand
5 gr. gær


600 gr. fint sigtet speltmel
100 gr. fuldkornsspelt
200 gr. durummel
100 gr. byggryn
2 spsk. salt


Surdej, vand, gær og maltsirup røres sammen. Det hviler 20 minutter imens jeg finder de andre ingredienser frem og får dem vejet af.


Så kommer de sidste ingredienser med i skålen og der røres stille og roligt i omkring 3 minutter før der skrues op for hastigheden og der æltes 10 minutter mere. Når dejen er færdigæltet køres et par spsk. olivenolie med, dejen slipper nu skålen let og skålen er let rengøre :)


Dejen kommes i en skål med låg og hæver ca. 6 timer i køleskabet.






Efter første hævning hældes dejen ud på bordet køkkenbordet og deles i 2, hvorefter du former 2 runde brød, uden at slå alt luften ud af dejen.


Dejen hæver nu ca. 2 timer på køkkenbordet, enten fritstående på bordet eller i hævekurve. Dejen dækkes af et fugtigt klæde mens det hæver.


Efter ca. en times tid tænder du ovnen på 250 grader, helst med bagesten i ovnen. Jeg har nu 2 bagesten, så jeg kan bage begge brød på en gang :)


Når brødene er færdighævede bages de ca. 30 minutter i den meget varme ovn. I bunden af ovnen sætter du et fad med iskoldt vand.


Resultatet blev fantastisk. Et velduftende, sprødt, saftigt og utroligt velsmagende brød :)






Velbekomme!


søndag den 4. marts 2012

Tøm poserne brød, bagt i PYREXfad

Søndag morgen, jeg har lyst til at bage, surprise :)


Hvad skal jeg bage idag? Jeg har lyst til at eksperimentere lidt, og arbejde ud fra, hvad jeg har af halvtomme poser i skabet.


Jeg fandt følgende ingredienser frem:


1 dl. lys surdej
5 gr. gær
6 dl. vand
3 tsk. salt
1 tsk. maltsirup
200 gr. kæmpedurum/kamut
ca. 450 gr. tipo 00 mel
1 håndfuld sesamsfrø - ristet let på en tør pande


Surdej, vand, gær og maltsirup op i skålen, rør det sammen og lad det stå lidt, ca. 15 minutter, det vækker gærkulturene lidt til live synes jeg. Men det kan være en fiks idé jeg har :)
Tilsæt så kæmpedurum, de ristede sesamfrø, salt og tipo 00 melet.
Rør det sammen ved hjælp af røremaskinen, laveste hastighed en 5-6 minutter, og derefter skruer du op for hastigheden og kører den 10 minutter mere. Dejen skal være meget elastisk og ret fugtig.
Lad dejen blive i skålen, læg et vådt, opvredet viskestykke over og sæt dejen i køleskabet. Jeg har brug for brødet i aften, så jeg lader den stå i køleskabet i omkring 8 timer. Den må meget gerne stå endnu længere, det passer bare ikke for mig lige i dag.


Dejen tages ud og hjælpes meget forsigtigt ud på et meldrysset bord. Alt det dejlige luft skal forblive i dejen. Vend dejen rundt ved hjælp af en bagespartel eller hvad du har og sørg for at den bliver dækket godt med mel på alle sider.


Lad den ligge på bordet, tildækket med viskestykket. Nu tænder du ovnen, op på 250 grader med den og fra starten sætter du PYREXfadet med låg/alternativt stegesoen med låg (husk at stegesoen skal være godt mættet med vand, helst nogle timer)/støbejernsgryden med låg ind i ovnen, 
så den bliver rygende varm.


Når ovnen har den rette temperatur, så giv den 15-20 minutter mere, inden du meget forsigtigt, og med tykke grydelapper, lemper brødet over det brandvarme  fad og læg låget på igen. Nu bager brødet ca. 30 minutter med låg på og derefter 10-15 uden låg.


Grunden til at jeg bruger PYREXfadet af glas, er at jeg og børnene synes det er sjovt at følge med i hvordan brødet hæver :) 


Jeg har oplevet at man skal bruge et fad, gryde eller stegeso, som lige kan rumme det færdige brød. Det må altså ikke være alt for stort i forhold til dejen, brødet. Tænk at det hæver til dobbelt størrelse, så kan de beregne størrelsen på fad/gryde. 








fredag den 2. marts 2012

Brød med overvejende fin ølandshvede

Efter en uge, hvor jeg ikke har været i supergod form, er det igen tid til at bruge lidt af surdejen og høre maskinens hyggelige snurren, mens den gør det hårde arbejde for mig :)


Inspireret at Claus Meyer's opskrift på et ølandsbrød har jeg i dag bakset følgende dej sammen:


6 dl. vand
5 gr. gær
1 dl. lys surdej
1 tsk. maltsirup (jeg har ledt efter det længe, fandt det i Irma, og nu skal det testes)
3 tsk. flagesalt
100 gr. grov spelt
600 gr. fin ølandshvede


  • Bland vand, surdej, gær, maltsirup og salt
  • Tilsæt speltmelet
  • Tilsæt ølandshveden
  • Ælt først dejen i omkring 5 minutter på lav hastighed
  • Skru og for hastigheden og giv det yderligere 10 - 12 minutter 
  • Hæld den blanke, smidige dej ud på et meldrysset bord, skær det i 2 stykker og form blidt 2 brød ved hjælp af en dejspartel og melet
  • Læg brødene over i 2 hævekurve, drysset godt med mel, jeg bruger durummel til det formål
  • Vrid et tyndt viskestykke op, og sæt brødene i køleskabet i et døgns tid
  • Efter de ca. 24 timer, tager du kurvene ud af køleskabet og lader dem stå et par timer på køkkenbordet, med det stadig fugtige viskestykke over
  • Tænd oven, fyr godt op, 250 grader med en bagesten i oven og lad bagestenen blive godt varm
  • Brødene vendes forsigtigt ud på den brandvarme bagesten, og sæt et fad/en form med koldt vand ind i bunden af ovnen
  • Brødene bages i 20-25 minutter, men hold godt øje med dem