Viser opslag med etiketten Rosmarin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rosmarin. Vis alle opslag

søndag den 13. maj 2012

Focaccia med parmesanost

I køleskabet havde jeg en rest af en rigtig fin parmesanost, som trængte til at blive brugt :) Så jeg besluttede at den skulle bruges til et brød og tænkte at et focaccia ville være godt til det formål.


Egentlig bager jeg focaccia med Ølandshvede, men jeg har kun et kilo tilbage, og da Ølandshvede pt. er udgået, da der er ikke er mere korn at male (dårlig høst sidste år, mener jeg at have hørt), måtte jeg bruge noget andet mel. Jeg valgte at bruge Grube og Meyers fine hvedemel, kombineret med kæmpedurum og Tipo 00.





Endvidere har jeg forsøgt at reducere mængden af olivenolie, og er spændt på hvordan brødet bliver.


Opskriften:


1dl. mørk surdej
10 gram gær
6 dl. vand
1 dl. jomfruolivenolie


Disse ting blandes og står imens du finder de andre ingredienser frem.


200 gr. kæmpedurum
300 gr. hvedemel Tipo 00
500 gr. hvedemel ( jeg testede Grube og Meyers fine hvedemel)
3 spsk. flagesalt
3 løse håndfulde fint, friskrevet parmesanost


Bland de sidste ingredienser i, kør det langsomt i 3-4 minutter og gi' den så max gas i 10 minutter mere.


Dejen hæver til dobbelt størrelse på køkkenbordet, under et fugtigt viskestykke, i ca. 3 timer.





Efter første hævning hældes dejen over i en bradepande på ca. 30 x 40 cm, og lav en blanding bestående af:


Vand
Olivenolie
Tørret rosmarin
Flagesalt 


Jeg giver det hele en tur i morteren, så er det godt blandet :)


Tryk nogle gode, dybe huller i focacciadejen og fordel olieblandingen ud over dejen, lad hæve en times tid. 



Lige inden brødet sættes i ovnen drysses en god håndfuld friskrevet parmesanost ud over dejen. Bag brødet i en 250 grader brandvarm ovn i ca. 30 minutter.


mandag den 5. marts 2012

50/50 focacciabrød

I dag er jeg hjemme med en mavesyg dreng. Ovenpå en laang nat trængte jeg til den form for trøst et godt brød er garanti for.


Så nu har jeg slået en skøn dej op til focacciabrød.


Jeg brugte:
1 dl. mørk surdej (den trængte til at blive brugt)
10 gr. gær, hvis ikke du bruger surdej, øger du bare gærmængden til 20 gr.
6 dl. vand
1 dl. olivenolie
20 gr. flagesalt
500 gr. italiensk hvedemel tipo 00
400 - 500 gr. fin ølandshvede


Salt
Rosmarin, gerne frisk
Olie
Vand


Bland surdej, vand, gær og olie. Lad det stå lidt, gærcellerne kickstarter
Tilsæt salt og melet, men hold ca. 100 gr. ølandshvede tilbage, dejen må ikke blive for tung.


Jeg æltede dejen 4 minutter på lav hastighed og 10 minutter på høj hastighed. Så var dejen glat, elastisk og lidt fugtig. Lad dejen hæve under et fugtigt, opvredent viskestykke på køkkenbordet i ca. 3 timer eller til ca. dobbelt størrelse.




Når dejen er hævet til dobbelt størrelse hældes den over i en bradepande ca. 25 x 40cm. Lav en blanding af lige dele vand og olie, tilsæt rosmarin og salt og fordel blandingen over dejen mens du med fingrene trykker dybe huller i dejen.




Dæk dejen til og lad det hæve en time på køkkenbordet og bag det så ved 220 grader i ca. 25 minutter.


E presto :)