mandag den 27. februar 2012

Ølandsstykker

Ølandsstykker - ingen æltning men laang hævetid




7 dl. vand
700 gr. fin ølandshvedemel
300 gr. fuldkornshvedmel
3 tsk. salt
5 gr. gær
1 1/2 dl. surdej



  1. Bland de 2 slags mel i en skål og tilsæt lidt efter lidt vandet. Rør godt og lad stå lidt.
  2. Salt, gær og surdej blandes i og der røres igen godt. Dejen står nu ca. en time ude på bordet, udtildækket
  3. Efter ca. en time, rører du igen dejen rigtig godt igennem, og den står atter ca. en time på køkkenbordet.
  4. Dejen hældes ud på et meldrysset bord, og samles til en kugle. Husk at du ikke må ælte dejen, bare samle den med lidt mel på hænderne. Hæld lidt olivenolie i skålen og vend forsigtigt dejen i olien. Låg på, ind i køleskabet i mindst 12 timer, men allerbedst i 24 timer.
  5. Nu skal vi bage stykkerne. Tænd ovnen på 250 grader og lade den blive rigtig varm. Hæld forsigtig dejen ud på bordet, som er blevet drysset med mel, og med en skarp kniv skærer du nu stykker ud i nogenlunde samme størrelse. Jeg fik 17 ud af portionen i dag. Sæt dem på bageplader og giv dem ca. 20 minutter. Men husk at holde øje med dem, måske skal de have 5 minutter mere eller mindre.
  6. Nyd dem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar